Tip og tricks til at undgå fejlalarmer på et DanGear® alarmsystem
Tips og tricks til at undgå fejlalarmer på et DanGear® alarmsystem
Et DanGear® alarmsystem skaber stor tryghed og sikrer din ejendom bedst muligt. DanGear® alarmsystemer er kendt for deres høje kvalitet og pålidelighed og tilbyder mange smarte funktioner til dit smart home. Desværre kan der opstå udfordringer i form af fejlalarmer, hvis systemet er forkert installeret, hvis sensorerne har lavt batteri, eller hvis en sensor er beskadiget. Fejlalarmer kan have den stik modsatte effekt af det ønskede og skabe utryghed og frustration.
Det kan være meget frustrerende at opleve gentagne fejlalarmer fra et alarmsystem, der ellers skal skabe tryghed. Heldigvis kan fejlalarmer med et DanGear® alarmsystem forebygges og undgås, da de som regel skyldes forskellige faktorer. Disse kan omfatte forkert montering, beskadigede sensorer eller dobbeltklæbende tape, der slipper fra monteringsoverfladen – eksempelvis på grund af varme vindueskarme i sommerens hede.
I denne artikel gennemgår vi de mest almindelige årsager til fejlalarmer og giver dig praktiske løsninger til at minimere dem. Målet er at sikre, at du får det maksimale ud af dit alarmsystem og opnår en pålidelig og stabil sikring af din ejendom – uden fejlalarmer.
Vi ser også nærmere på, hvorfor en sensor eller et overvågningskamera kan udløse en fejlalarm, selv når der ikke er nogen i rummet, og hvordan du bedst forebygger denne type fejlalarmer.
Naturlige årsager til fejlalarmer
- Træk og luftstrømme:
Bevægelser fra gardiner eller andre lette genstande, forårsaget af træk, kan fejlagtigt udløse fejlalarmer. Sørg for, at sensorer og overvågningskameraer ikke er placeret i områder med kraftige luftstrømme. Sensorer kan nemt forveksle et bevægende gardin med en indbrudstyv, fordi de er yderst følsomme. - Husdyr:
Katte og hunde kan udløse fejlalarmer med deres bevægelser. Med DanGear® SLEIPNER bevægelsessensor kan du reducere dette problem markant. Sensoren kan genkende og ignorere kæledyr op til 15 kg, så alarmsystemet forbliver aktivt uden falske alarmer. Hvis du har kæledyr, der vejer over 15 kg, kan du overveje at aktivere “skalsikringstilstand”, hvor kun dør- og vinduessensorerne er aktive. På den måde kan kæledyr, uanset størrelse, frit bevæge sig indendørs uden at udløse alarmen. Sidst, men ikke mindst, kan du vinkle bevægelsessensoren mere vandret, så den i stedet for at pege skråt ned mod gulvet peger mere ligeud og derved kun opfanger bevægelser over gulvniveau. - Reflekterende overflader og kraftigt lys:
Spejle, glas eller andre reflekterende overflader kan forvirre bevægelsessensorer og overvågningskameraer til at give fejlalarmer. Justér deres vinkel eller placér dem et andet sted for at undgå dette problem. - Insekter og spindelvæv:
Små insekter, der kravler over en bevægelsessensor, eller spindelvæv foran kameralinsen, kan også føre til fejlalarmer. Rengør derfor området regelmæssigt for at holde det fri for insekter. - Temperaturændringer:
Pludselige temperaturændringer, såsom når solen opvarmer et rum, eller kulde fra et åbent vindue, kan påvirke bevægelsessensorens ydeevne. Sørg for, at sensorerne er placeret i stabile temperaturmiljøer.
Tekniske årsager til fejlalarmer
- Elektronisk interferens:
Elektroniske enheder, såsom trådløse routere, kan forstyrre sensorer. Placer dem væk fra andre enheder for at minimere elektronisk interferens. - Fejlagtig installation:
Forkert installation af sensorer og/eller alarmpaneler kan føre til fejlalarmer. Gennemgå installationen og sørg for korrekt opsætning og evt. prøv at slet og forbind sensoren til alarmsystemet igen. Hvis problemet fortsætter så kontakt os for råd og vejledning af korrekt opsætning og installation af dine sensorer. - Batteriproblemer:
DanGear®’s alarmsystemer notificerer dig, når en sensor har lavt batteriniveau, men du kan stadig opleve, at en sensor virker uhensigtsmæssigt og giver fejlalarmer lige før den når omkring 20 % og notificerer dig. Et batteriniveau på f.eks. 25 % og dårlig kvalitet batterier kan forårsage, at sensorer ikke fungerer korrekt og giver fejlalarmer. Løsningen er at udskifte batterierne regelmæssigt og altid benytte kvalitetsbatterier. - Fysiske skader:
En fysisk beskadiget sensor kan føre til fejlalarmer. Inspicér sensorerne regelmæssigt, og udskift dem, hvis de er beskadiget. - Dobbeltklæbende tape, der løsner sig:
Dobbeltklæbende tape bag på dør- og vinduessensorer kan løsne sig, når solen varmer limen op. Dette kan aktivere anti-sabotageknappen bag på sensoren. I sådanne tilfælde anbefales det at afmontere sensorerne og påsætte nyt, kraftigt dobbeltklæbende tape på både den store og lille del af sensoren. Brug en tynd, stærk dobbeltklæbende tape, da en for tyk tape kan forhindre, at sabotageknappen sidder helt tæt til monteringsfladen, hvilket kan udløse nye fejlalarmer.
Overvågningskameraer: Notifikationer uden grund
Dit overvågningskamera kan blive påvirket af trafik, billygter om natten eller spindelvæv foran linsen. Justér kameraets placering, så det ikke peger mod trafikerede områder, og rengør det regelmæssigt for at undgå fejlalarmer. Det kan desuden anbefales at slukke for “motion detection” og udelukkende benytte sig af menneskegenkendelsesfunktionen, så du kun bliver notificeret i tilfælde af menneskeskikkelser.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor udløser mine dør- og vinduessensorer en "afmontering af sensor"-alarm?
Hvorfor udløser min bevægelsessensor en alarm, når der ikke er nogen i rummet?
Kan mine kæledyr udløse alarmen?
Hvad skal jeg gøre, hvis min sensor konstant giver fejlalarmer?
Hvordan kan jeg reducere fejlalarmer fra mit kamera?
Afsluttende bemærkninger
Vi håber, at denne guide har givet dig praktiske tips og tricks til at minimere fejlalarmer og optimere dit alarmsystem. Med korrekt installation og regelmæssig vedligeholdelse kan du opnå en pålidelig og problemfri overvågning og sikring af din ejendom.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for assistance med dit DanGear® alarmsystem. Du kan ringe, sende en e-mail eller udfylde vores kontaktformular – vi står klar til at hjælpe.
Tag et kig på vores alarmsystemer og alarmsystemtilbehør nedenfor!
Søger du gratis råd og vejledning?
Ring direkte til os på +45 70 60 30 93
Udfyld vores “ring mig op” formular, så ringer vi dig op og tilbyder gratis råd og vejledning om vores produkter.
Det er gratis og uforpligtende – det koster intet at spørge.
Vi kontakter dig kun denne ene gang
👉 Kig forbi shoppen og oplev vores mange alarm, overvågning, GPS og smart home produkter
👇 Eller læs videre i vores spændende blogindlæg


























