
Brugsanvisning til DanGear LOGI røgalarm
Tak fordi du har valgt vores DanGear smart røgalarm til dit alarmsystem! Røgalarmen er en vigtig del af din samlede sikkerhed, da den hurtigt registrerer røgudvikling og advarer med en kraftig indbygget sirene. Samtidig sender den signal til alarmpanelet og videre til SmartLife-appen, så du straks får besked på telefonen – både hjemme og ude.
Enheden er trådløs, batteridrevet og enkel at montere, hvilket gør den velegnet i de fleste boliger og erhvervslokaler. Når røgalarmen er tilføjet til HEIMDALL PRO alarmsystem, fungerer den helt automatisk uden yderligere betjening. Den kan både aktivere lokale alarmer og indgå i automatiseringer, f.eks. at tænde lys eller aktivere en sirene, hvis der registreres røg.
Ved at være koblet til alarmsystemet giver røgalarmen ikke blot en lokal advarsel, men bliver en del af en helhedsløsning, der kan hjælpe dig med at reagere hurtigt i en kritisk situation.
OBS – korrekt opsætning er afgørende
For at røgalarmen fungerer optimalt, er det vigtigt, at den tilføjes korrekt til alarmpanelet og testes efter montering. Forkert opsætning eller manglende test kan betyde, at alarmer eller notifikationer udebliver.
Fraskrivning af ansvar
Vi tager ikke ansvar for fejl, manglende alarmer eller funktionssvigt, der skyldes forkert opsætning, manglende test eller afvigelser fra denne brugsanvisning. Det er købers ansvar at sikre, at røgalarmen er korrekt installeret, testet og anvendt efter forskrifterne, før den tages i brug.
Generelt om røgalarm
- Fotoelektrisk røgdetektion → registrerer røgudvikling med fotoelektrisk detektion, der reagerer på lysændringer, og derved hurtigt opfanger selv små mængder røg i luften.
- Indbygget sirene → afgiver en kraftig lydalarm på 85 dB lokalt, når røg opdages.
- Trådløs kommunikation → sender signal til alarmpanelet via radiofrekvens (RF) og videre til SmartLife-appen.
- Automatisk alarmtilstand → den sætter alarmsystemet i alarmtilstand, og tilkoblede sirener aktiveres automatisk.
- SmartLife-notifikationer → giver besked direkte på telefonen ved aktivering, uanset hvor du befinder dig.
- Automatisk drift → fungerer selvstændigt, så snart den er tilføjet til alarmsystemet.
- Batteridrevet → bruger udskifteligt 9V-batteri (med lavt strømforbrug) og giver alarm ved lavt batteriniveau.
- Nem montering → designet til loftmontering med de medfølgende skruer og rawlplugs, eller dobbeltklæbende tape.
- Kompatibilitet → fuldt integreret med alarmsystem og tilbehør.
Tilføjelse til alarmpanel
Bemærk: Det anbefales som udgangspunkt at tilføje tilbehør og sensorer direkte via alarmpanelet. Herefter kan man åbne Accessories i SmartLife-appen og navngive hver enhed med dens placering eller et valgfrit navn.
Da tastaturet på alarmpanelet ikke understøtter danske bogstaver (æ, ø og å), anbefales det at navngivningen foretages via appen.
Tilføj røgalarm via alarmpanel
- Gå til Indstillinger → Tilbehør på alarmpanelet.
- Tryk på + i venstre hjørne.
- Tryk på Start på skærmen.
- Aktivér røgalarmen ved at trykke på test/mute-knappen foran på røgalarmen.
- Når røgalarmen registreres, vises den på alarmpanelets skærm.
- Giv enheden et navn.
- Tryk på Enter for at tilføje røgalarmen.
Røgalarmen er nu synlig under Sensorer-sektionen på skærmen og kan redigeres ved at trykke på blyant-ikonet til venstre for enheden.
Betjening af røgalarm
Røgalarmen fungerer automatisk, når den er tilføjet til alarmsystemet – den kræver derfor ingen daglig betjening.
- Automatisk drift → røgalarmen registrerer røgudvikling med fotoelektrisk detektering, og aktiverer den indbyggende sirene, og sender signal til alarmpanelet med det samme.
- Batteri → skift 9V-batteriet ved at dreje bagsiden af røgalarmen af. Indsæt batteriet i holderen og monter derefter bagsiden igen, ved at dreje den på plads, indtil den klikker fast.
- SmartLife-notifikationer → ved aktivering får du en notifikation direkte i SmartLife-appen med information om, når alarmen udløses.
- Historik → under Log i SmartLife-appen og Historik på alarmpanelet kan du se tidligere hændelser, herunder aktiveringer af røgalarmen.
- Test af alarm → kan testes manuelt ved at trykke på test/mute-knappen foran på røgalarmen.
- Indstillinger → rediger notifikationer i Setting i SmartLife-appen og på alarmpanelet under Tilbehør.
SmartLife og røgalarmen
Når røgalarmen er tilføjet til alarmsystemet, kan den administreres direkte i SmartLife-appen.
I appen kan man:
- Se status → få overblik over enhedens tilstand og batteristatus.
- Modtage notifikationer → få besked direkte på telefonen, når røgalarmen aktiveres.
- Oprette automatiseringer/smart scenes → opsæt automatiske handlinger, ud fra alarmpanelets tilstande (f.eks. alarm, SOS, til-/frakobling), hvorefter andre SmartLife-enheder kan reagere automatisk.
Smart scenes kan oprettes i appen ved at gå til Scene → Create Scene.
Tilføj røgalarm via SmartLife-appen
- Gå til alarmpanelets side → Accessories.
- Tryk på +-ikonet i øverste højre hjørne.
- Appen begynder nu at søge efter aktiverede enheder.
- Aktivér røgalarmen ved at trykke på test/mute knappen foran på røgalarmen.
- Røgalarmen tilføjes automatisk, når beskeden Adding is successful vises på skærmen. Enheden vil nu fremgå under Detector-sektionen.
- Tryk på enheden i appen for at redigere navn eller placering (f.eks. "Stue røgalarm").
Hvis en røgalarm tilføjes via alarmpanelet, vises den automatisk i SmartLife-appen – og omvendt.
Montering og placering af røgalarm
- Placering → monter røgalarmen i loftet, da røg stiger opad. Placer den gerne centralt i rummet for optimal registrering, f.eks. i gangarealer, stue eller soveværelse. Undgå montering tæt ved køkken og badeværelse, da damp og os kan give falske alarmer.
- Forberedelse → afmonter bagsiden af røgalarmen for at få adgang til monteringshullerne.
- Boring → bor huller i loftet og indsæt de medfølgende rawlplugs.
- Fastgørelse → skru bagsiden fast med de medfølgende skruer.
- Montering → sæt røgalarmen på bagsiden og drej den med uret, indtil den klikker fast.
- Test → kontroller funktionen efter montering ved at trykke på test/mute-knappen eller udløs en testalarm via alarmpanelet.