At komme hjem til et indbrud kan være en traumatiserende oplevelse. Efter et indbrud får man følelsen af, at ens hjem er invaderet, og værdigenstande stjålet, hvilket efterlader en blanding af vrede og magtesløshed. For at hjælpe dig med at navigere denne svære tid har vi sammensat en omfattende guide til, hvad du skal gøre efter et indbrud. Med vores ekspertise inden for sikkerhed og vores DanGear alarmsystemer og kameraer kan vi hjælpe dig med at beskytte dit hjem fremover.
Ring til politiet
Det første og vigtigste skridt efter et indbrud er at kontakte politiet. Hvis du ankommer hjem og ser tegn på indbrud, skal du forholde dig roligt og undgå at gå ind i boligen, hvis du hører støj eller er usikker på, om indbrudstyven stadig er der. Ring straks til nødnummeret 1-1-2. Hvis du er sikker på, at tyven er væk, skal du ringe til politiet på 1-1-4 og lade alt være, som det er, for at bevare eventuelle beviser. Det samme skal du gøre, hvis du har alarmsystem og kan se indbrudstyven på din telefon via de overvågningskameraer.
Hav følgende oplysninger klar
Når du kontakter politiet, vil de have brug for specifikke oplysninger for at kunne behandle sagen effektivt:
- Forsikringsselskab og policenummer
- Oplysninger om gerningssted og gerningstidspunkt
- Identitet eller signalement på eventuelle mistænkte
- CPR-nummer, navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse
- Oplysninger på eventuelle vidner til indbruddet
- Oplysninger om eventuelle stjålne genstande, herunder eventuelle mærkninger eller sporingsmuligheder (GPS, nummerering, indgravering)
Rør ikke ved noget på gerningsstedet
Selvom indbrudstyven med al sandsynlighed har gennemrodet skabe og skuffer, og dine ejendele er smidt ud over det hele, er det vigtigt, at du så vidt muligt undgår at røre ved noget før politiet når frem. Dette giver politiet mulighed for at sikre sig beviser og indsamle eventuelle spor.
Gennemgå boligens sikkerhed og sikre dit hjem igen
Efter et indbrud og politiets besøg er det vigtigt hurtigt at sikre dit hjem igen. Hvis døre eller vinduer er blevet beskadiget, skal de repareres straks. Kontroller også, om indbrudstyven har stjålet nøgler til boligen, og skift låsene om nødvendigt. Efter et indbrud er det vigtigt at evaluere og forbedre boligens sikkerhed. Vi har udarbejdet en guide om “Forebyggelse af indbrud: En guide til sikring af dit hjem”, som du kan læse og følge. Overvej også at installere et alarmsystem som vores DanGear, som både har en præventiv effekt og kan afværge indbrud i gang.
Undersøg hvad der mangler og anmeld det til forsikringsselskabet
Gennemgå din bolig grundigt efter et indbrud for at identificere manglende genstande. Dette inkluderer ikke kun værdifulde ting, men også dokumenter som breve og regninger, der kan indeholde personlige oplysninger. Hvis tyven har stjålet elektronik som Apple-produkter, kan du bruge “Find Min” appen til at spore dem. Sørg også for at ændre adgangskoder og informere dit telefonselskab om eventuelt stjålne SIM-kort. Kontakt dit forsikringsselskab og anmeld indbruddet. Forbered kvitteringer og fotografier som dokumentation for de stjålne genstande, da dette vil hjælpe i behandlingen af dit krav. Husk, at selv mindre værdifulde ting kan erstattes, så anmeld alt, der er stjålet.
Tjek for stjålne kreditkort
Ret hurtigt efter, at du har opdaget, at der har været indbrud i din bolig, skal du undersøge, om der er stjålet kreditkort eller andre betalingskort. Er der det, skal du sørge for, at kortene bliver spærret med det samme. Du kan spærre kortene ved at ringe til dit pengeinstitut eller til NETS på telefon 44 89 29 29 (Dankort, Visa/Dankort) eller på telefon 44 89 27 50 (MasterCard og Visa).
Ud over at spærre eventuelt stjålne kreditkort er det vigtigt at være opmærksom på risikoen for identitetstyveri. Hvis personlige dokumenter som pas, kørekort eller andre identifikationsdokumenter er blevet stjålet, kan dine personlige oplysninger være i fare for misbrug. Derfor er det afgørende at overvåge dine finansielle konti nøje i tiden efter indbruddet for at opdage eventuelle mistænkelige transaktioner eller aktiviteter.
Søg hjælp
Det er normalt at føle sig traumatiseret efter et indbrud. Sørg for, at både du og din familie får den nødvendige støtte til at komme ovenpå igen. Kontakt en terapeut eller tal med familiemedlemmer og venner om hændelsen for at bearbejde oplevelsen.
At tage hurtig og korrekt handling efter et indbrud kan hjælpe med at minimere skade og sikre, at dit hjem bliver beskyttet fremover. Hos Qsmart.dk står vi klar til at hjælpe dig med at finde den rette sikkerhedsløsning. Kig igennem vores hjemmeside for at se vores udvalg af alarmsystemer og kameraer, og lad os hjælpe dig med at sikre dit hjem.
Læs mere om vores DanGear alarmsystemer og få et uforpligtende tilbud her. Vi har fået mange positive anmeldelser fra vores kunder på Trustpilot, som du kan set her
-
DanGear forhandler
SinoTrack forhandler
Gratis fragt over 799,- kr.
Hurtig levering 1-3 hverdage
14 dages fuld returret
Prismatcher online butikker
Kompetent kundeservice
Hurtig tlf. & mail support
Live chat med kundeserviceSmartTeam ApS
Cvr: 44654911
Vangedevej 2
2820 Gentofte
Tlf.: +45 70 60 30 93
Mail: [email protected]
Funktionsdygtig Altid aktiv
Præferencer
Statistikker
Marketing
-
299,00 Kr. +Tilføj til kurv
-
699,00 Kr. +Tilføj til kurv
-
25,00 Kr. +Tilføj til kurv Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
-
349,00 Kr. +Tilføj til kurv